“Det værste er, hvis folk ikke tør stå frem”

“Det er vigtigt at få gjort opmærksom på, at der sker nogle ting rundt omkring i verden og det er vigtigt at holde historien ved lige, for at den ikke bliver gentaget.”

Sådan fortæller Bodil Enoch, formand for Horserød-Stutthof foreningen, da Projekt Antifa møder hende til en snak om antifascisme. For at holde historien ved lige, har de blandt andet fået opstillet mindesmærket ’Fredens Port’ ved Horserød Statsfængsel, ligesom de arrangerer ture til koncentrationslejren Stutthof.

Horserød og Stutthof er centrale steder for foreningen, der blev stiftet som en forening for overlevere fra Stutthof koncentrationslejr og deres pårørende. Under 2. verdenskrig blev flere end 350 danske kommunister arresteret af dansk politi og gestapo samme dag som nazi-Tyskland angreb Sovjetunionen. De arresterede kommunister blev interneret i Horserød Statsfængsel og Vestre fængsel. I 1943 besatte tyskerne Horserød og det lykkedes omkring 90 af fangerne at flygte, men 150 blev deporteret til udryddelseslejren i Stutthof i Polen.

I starten var foreningens formål især at støtte hinanden økonomisk og at skabe rammer for socialt samvær med andre overlevere og pårørende. Senere udviklede foreningen sig til også at have et mere udadrettet fokus og foreningens formål er i dag at bekæmpe krig, nazisme og fascisme.

Solidaritetsarbejde er fortsat en vigtig del af gruppens arbejde og i 2010 sendte de økonomisk støtte til palæstinensiske PFLP og FARC fra Columbia. Begge grupper er på EU’s terrorliste og det var fra starten foreningens mening at konfrontere terrorlovgivningen, som de mener, er urimelig. Foreningen ser desuden solidaritetsarbejde som en vigtig del af det antifascistiske arbejde.

“Solidaritet betyder noget, det betyder at folk bakker op og siger, at det er sgu i orden. Ellers kan man godt blive i tvivl om det er rigtigt, det man gør”, forklarer Bodil Enoch.

I 2011 blev den daværende bestyrelsesformand Anton Nielsen dømt for terror for at støtte FARC og PFLP. Dommen lød på seks måneders fængsel, heraf to måneder ubetinget. Inden retssagen havde foreningen forklaret sine bevæggrunde i et åbent brev til justitsministeren.

“Vi er modstandere af terrorisme også statsterrorisme – som den bedrives af Danmarks allierede og regeringens forbillede – USA. Men vi vil derimod til enhver tid støtte mennesker som kæmper for fred, frihed og national uafhængighed mod krig og undertrykkelse. Det gælder under alle forhold.”

Under retssagen drog Anton Nielsen desuden paralleller til 2. verdenskrig:

“Dengang som nu udleverede de danske myndigheder uden skrupler flygtninge som havde søgt ly og beskyttelse i vort land til deres bødler: Nu – i 2011: Palæstinensere, tamiler, sigøjnere, irakere, afghanere, somaliere, kommunister og socialister – frihedskæmpere! Dengang som nu bliver de sat uden for loven. Det var der mange, der døde af. Det er der også i dag! Men disse smertelige erfaringer, ændrer intet i de nuværende lovmageres tankegang. De har tilsyneladende intet lært og intet forstået.”

For at føje spot til skade skulle Anton Nielsen afsone sin dom i Horserød, samme fængsel som hans far havde siddet fængslet i, inden han blev sendt til Stutthof. Da han skulle starte sin afsoning havde foreningen arrangeret en demonstration og mere end 250 mennesker mødte op ved Horserød for at vise deres støtte til den daværende formand.

Ved demonstrationen slog Anton Nielsen fast, at foreningen ikke havde fortrudt beslutningen om at udfordre terrorparagraffen og at de fortsat ville støtte, hvem de ville. Det samme understreger den nuværende formand Bodil Enoch.

“Vi synes terrorlovene er fuldstændig urimelige. Vi vil selv bestemme hvem vi vil solidarisere med og vi vil ikke være overvågede.”

Fængslingen af Anton Nielsen satte på ingen måde en stopper for foreningens aktiviteter, som også indebærer en masse oplysningsarbejde. De har blandt andet lavet pjecer om besættelsestiden, udgivet en bog om Israel-Palæstina konflikten og senest i 2014 har de udgivet bogen Byd magten trods – terrorisme eller frihedskamp? Ifølge Bodil Enoch er det essentielt, at antifascister er med til at skrive historien.

“Mediebilledet er forvrænget, så folk hører ikke rigtig efter. Historierne skal fortælles til hr. og fru Danmark, så de bliver opmærksomme på, hvad der sker. Vi håber det får nogen til at vågne op og stille nogle spørgsmålstegn”, fortæller Bodil og uddyber med et eksempel med fascistgruppen Golden Dawn fra Grækenland.

“Det som folk ved, det er at Golden Dawn har været i medierne. Men det mange mangler at få at vide, er at Golden Dawn lukrerer på krisen, at de forsøger at vise sig som sociale. Medierne viser ikke, at deres egentlige motiv er, at indvandrerne skal ud.”

En anden sag, hvor Horserød-Stutthof foreningen har været meget aktive og forsøgt at oplyse, er sagen om ROJ-TV. Den kurdiske TV-station blev i 2010 tiltalt for terrorvirksomhed, fordi anklageren mente, der var økonomiske forbindelser mellem TV-stationen og den kurdiske organisation PKK. Horserød-Stutthof foreningen gik i den forbindelse på gaden og fik uddelt 3-4000 løbesedler, lavet en udstilling og demonstreret foran retten.

Som Bodil Enoch fortæller, handler det om at være til stede og vise, at man ikke er bange.

“Vi forsøger at være til stede, der hvor der sker noget. Der er så meget overvågning i dag og folk, der ikke tør ytre sig. Kurderne fra ROJ-TV forsøgte at bruge deres ytringsfrihed og så blev de anklaget for terror. Derfor er det vigtigt, at vi forsøger at komme i snak med folk, for det er vigtigt at tage snakken”, siger Bodil og forklarer videre.

“Man skal tage snakken med folk. Man skal have det i sin bevidsthed hele tiden og man skal lade være med at blive bange. Det værste er, hvis folk ikke tør stå frem. Det at man er synlig og tør sige, at noget er nok, sige at man ikke er enig, er meget i sig selv.”

Horserød-Stutthof foreningen er i øjeblikket ved at arrangere en antifascistisk konference, der er planlagt til at blive afholdt til efteråret.

Horserød-Stutthof foreningen på facebook