Højreorienteret barejer til Projekt Antifa: Slet mit navn!

I august fik Projekt Antifa en email, der bad os om at slette højreradikale
Mads Christian Friis’ navn fra en artikel. Vi i Projekt Antifa har intet
problem med at slette folks navne fra gamle artikler, hvis de bestemmer sig
for at forlade det højreradikale miljø.

Vi kan derfor kun opfordre Mads Christian Friis og andre højreradikale, der
er trætte af at læse deres navne på Projekt Antifa, til at tage kontakt til
AFA’s exitgruppe. Gruppen hjælper nazister til at forlade det højreradikale
miljø.
Du kan læse mere om Exitgruppen [her->
http://antifa.dk/exitgruppen/index.html]

Mads Christian Friis har tidligere været en del af [Dansk Front->
https://web.archive.org/web/20070516155422/http://www.redox.dk/spip.php?article85]
og Dansk Folkepartis Ungdom. Han er til daglig en del af Restaurations
Kompagniet, der driver lang række barer i det centrale København.

En af barerne, Den Glade Gris, frekventeres fra tid til anden af ledende
folk fra gruppen Rightwings, ligesom Mads Christian Friis på Facebook er
venner med en lang række prominente figurer fra miljøet omkring
Trykkefrihedsselskabet og den antimuslimske blogscene.

Her kan du læse korrespondancen mellem Projekt Antifa og en af Friis’ medarbejdere:

***

Hej Antifa

Vi vil meget gerne have slettet Mads Christian Friis’ navn fra det
respektive opslag:
http://projektantifa.dk/nyheder/article/anders-behring-breivik-en-enlig

Med venlig hilsen

Mxxxx

***

Kære Mxxxx

Hvis redaktionen på projektantifa.dk skal kunne tage stilling til din
forespørgsel, må du uddybe, hvad den drejer sig om:

 Har du faktuelle indvendinger imod artiklen?

 I mailen skriver du “vi”. Hvem indbefatter dette “vi” og hvad er din
tilknytning til Mads Christian Friis?

Med venlig hilsen

Projekt Antifa

***

Hej igen

Jeg er personlig assistent for Mads Christian Friis /ReKom.

Det faktum at hans navn fremgår, ja. Det skal slettes

Med venlig hilsen

Mxxxx