English Defence League udnytter britiske optøjer

I forbindelse med de omfattende uroligheder i flere større britiske
byer, har grupper af borgere dannet lokale borgerværn. Værnene
patruljerer rundt på gaderne, i et forsøg på at forhindre ødelæggelser
i medlemmernes lokalområder, hvilket blandt andet har ført til kampe
mellem borgerværn og politi, skriver Politiken.

Organiseringen af borgerværnene har vakt interesse hos EDL, der med
det samme har forsøgt at infiltrere flere af værnene, flere steder med
succes. I byen Enfield har EDL således kunne danne et borgerværn på 30
mænd. ”Hvis vi virkelig mener, at England er værd at forsvare, så kan
vi ikke forholde os passive”, fortæller EDL på sin hjemmeside.

BNP har ligeledes udnyttet situationen, og har produceret en plakat
med teksten ”Tyveknægte, tag jer i agt: Britiske forsvarere beskytter
dette område”. Samtidig har partiet lanceret parolerne ”Er du træt af
skiderikker, der ødelægger alt, mens politiet blot ser på?” og
”Selvforsvar er ingen forbrydelse”.

English Defence League er tidligere blevet kaldt en stor trussel mod
den interne sikkerhed i England, og Londons politi er heller ikke
tilhænger af disse selvtægtsgrupper. Politidirektør Tim Goodwin har
tidligere udtalt til avisen Daily Mail, at han mener det vil kaste
benzin på bålet, hvis voldelige racistiske grupper blander sig i
konflikterne. En anden repræsentant for Londons politi udtaler at man
…”ikke har brug for de såkaldte borgerværn, der virker, som om de
har drukket for meget og optager politiressourcer, der kunne være
brugt til at forhindre plyndringer”.

Læs mere på “Tags:,