Michael Ellegaard smidt ud af skytteforening

Eksklusionen sker på baggrund af en artikel bragt i avisen tirsdag
den 26. juli, hvor Michael Ellegaard forklarer, at han på trods af
massakren i Norge ikke vil indstille skydetræningen for Frit Danmarks
medlemmer. Om skydetræningen forklarer Michael Ellegaard at han
”lærer folk at kunne forsvare sig i hjemmet mod hjemmerøvere og
muhammedanere. Der er tale om fuldt lovligt nødværge.”

Efter at have set artiklen valgte Dalum Skytteforening at melde
Michael Ellegaard ud. ”Vi kan slet ikke acceptere sådanne holdninger.
Han hører ikke til hos os. Vi har sendt ham en udmeldelse”, udtaler
formand Finn E. Jørgensen til Fyens Stiftstidende.

Skytteforeningen fortæller til avisen, at man ikke
tidligere var klar over, hvilke holdninger Michael Ellegaard stod for.

Skydetræningen foregår i Michael Ellegaards baghave, hvor han bruger
sin viden og erfaring fra sin personlige træning hos Dalum
skytteforening. Frit Danmarks interesse for skydevåben har tidligere
været i mediernes søgelys, senest i marts i år,
hvor TV2 Fyn bragte et indslag. Michael Ellegaard selv praler over for
Fyens Stiftstidende af, at hans kraftige luftgeværer skyder med samme
kraft som politiets maskinpistoler.

Den genfundne interesse for Frit Danmarks træning sker efter massakren
i Norge, hvor den 32-årige højreekstreme nordmand Anders Behring
Breivik dræbte 68 deltagere på organisationen AUF’s sommerlejr med
halvautomatiske våben, og otte i Norges regeringskvarter med en
gødningsbaseret bilbombe.

Du kan læse Projekt Antifas dækning af terrorangrebet her
og her.

Tags: