Dresden-marchen nærmer sig

Da vi ved at der er en del folk fra Danmark som gerne vil deltage i
protesterne mod marchen, giver vi et overblik over, hvad der sker
dernede, samt hvad man kan forvente i år. Derudover uddyber vi, hvorfor
marchen har så stor betydning for nazisterne.

Efter en smule forvirring omkring naziernes præcise march-dato, er der
kommer større klarhed nu:

13. februar 2011

Den 13. februar er selve årsdagen for luftangrebet mod Dresden under Anden
Verdenskrig. Klokken 11 om formiddagen afholdes en officiel mindehøjtidelighed
på Heidefriedhof. Man skal regne med, at nazierne dukker op til dette
arrangement, dog ikke talstærkt (omkring 60-80 stk.). Langt størstedelen er
lokale fra området. Derudover forventes det, at højtstående repræsentanter
fra NPD dukker op.

Få timer senere, klokken 16, er der blevet indkaldt til den ”traditionelle”
nazi-manfestation; et fakkeloptog. Her forventes 1000-2000 deltagere. Det er
hovedsageligt miljøet omkring ”Freie Kameradschaften” som mobiliserer til
marchen. Ruten for marchen er ikke kendt nu, men det forventes at den ikke
får lov at gå i indre by. Også antifascister mobiliserer til march på dagen
for at protestere og forsøge at stoppe marchen. Mange antifascister har
meldt ud, at de vil deltage, men fokus ligger, som for nazisterne, en uge
senere.

19. februar 2011

Efter en smule forvirring er det nu klart, at nazierne vil lægge deres
hovedfokus på denne dato, og mobilisere i hele landet, samt udlandet. I
modsætning til fakkeloptoget bliver der mobiliseret fra alle forskellige
grupperinger fra det ekstreme højre. Sidste år forsøgte omkring 6000
højreekstreme at deltage i marchen, der dog som bekendt, blev stoppet inden
den overhovedet kunne få i gang.

Antifascistiske modaktiviteter

Den antifascistiske alliance ”Nazifrei-Dresden stellt sich quer” gør et
stort arbejde for at mobilisere så mange som muligt til protesterne. De har
produceret og uddelt 50.000 plakater, mange tusinde klistermærker og over
100.000 eksemplarer af en lille avis omhandlende marchen og modstanden.
Udover det, bliver der afholdt mere end 50 mobiliseringsoplæg i hele
Tyskland. Protesterne har civil ulydighed som aktionsgrundlag, som går ud
på, at det er vores ret og pligt at stoppe marchen, også selvom vi bliver
nødt til at bryde love. Civil ulydighed betyder derudover det samme som
herhjemme, nemlig at vold og tilsigtede personskader ikke er en del af
konceptet, men det er okay at lave sit-downs, presse sig igennem politikæder
og nægte at flytte sig, selvom politiet forlanger det.

Sidste år blev blandt andet en stor succes, fordi man formåede at give plads
til alle mulige forskellige typer modstand mod marchen. Det gjorde
situationen uoverskuelig for politiet, og det var svært for dem at vurdere
hvor farlig situationen var. Det førte til, at politiet ikke så sig i stand
til kunne garantere at marchen kunne gennemføres, hvilket betød den blev
aflyst.

Antifascisterne i Dresden går ud fra, at denne succes har en stor
mobiliseringseffekt i sig selv, og at antallet af deltagere i protesterne
bliver endnu større i år.

Marchens betydning

Marchen i Dresden er blevet til den største og mest betydningsfulde march
for nazister i hele Europa. Dog er det ikke kun størrelsen som gør, at
marchen betyder så meget.

Denne march giver nazisterne mulighed for politisk agitation, en mulighed de
ellers sjældent har. Først og fremmest forsøger de at udnytte historien, ved
at gøre de mange tusinde der døde under bombeangrebet mod Dresden til
martyrer for den nationalsocialistiske ideologi (læs historien bag angrebet). Nazisterne kalder angrebet ”Bombenholocaust”,
og dette er blot et af eksemplerne på at de forsøger at sidestille ofrene
for angrebet med ofrene som blev tortureret og dræbt i KZ-lejrene.

Bedre bliver det ikke af, at politikere og repræsentanter mange år i træk
har afholdt mindehøjtideligheder, der lægger hovedfokus på ofrene for
angrebet. Tysklands skyld i krigen bliver ikke nægtet, men når man afholder
disse mindehøjtideligheder på denne måde, giver man nazisterne mulighed for
at vise at deres og det offentliges holdning ikke ligger langt fra hinanden,
og at de uden problemer kan mindes ofrene sammen.

At få tilknytning til en offentlig diskurs og debat på den måde er meget
attraktivt for nazisterne, da de ellers ofte befinder sig i en isoleret
position. Dette er en vigtig årsag til, at mange fra højrefløjen prioriterer
deltagelse i marchen.

En anden vigtig faktor er, at næsten alle grupperinger på den ekstreme
højrefløj deltager i marchen. Det vil sige, at den ellers meget splittede
højreekstreme bevægelse får en fornemmelse af styrke og sammenhold. Freie
Kameradschaften, Autonome Nationalisten, skinheads, NPD, DVU, JLO,
Burschenschaften, veteraner og gamle SS-folk, intellektuelle og bare
almindelige højreorienterede personer samles den dag og glemmer deres
skænderier og splittelser.

Disse tre faktorer; relativisering af nationalsocialismen, tilknytning til den
offentlige debat og enighed i stedet for splittelse, gør marchen så
betydningsfuld og har bidraget til at antallet af deltagere er steget op til
de 6.000, og så er størrelsen i sig selv en stor attraktion. Nazisterne er
vant til at marchere med få kammerater igennem gaderne. At være så mange er
en unik oplevelse og meget tiltrækkende. Nazisterne kommer, får fornemmelsen
af at de er mange og en stærkt og enig bevægelse. Dresden-marchen medvirker
til, at nazisterne vender hjem med en god følelse og energi til nye
aktiviteter hjemme.