Panelmøde om giften i sproget

Mødet foregik i Litteraturhaus på Nørrebro, og kl. 19 var den tidligere
kirke fyldt til randen, så de sidst ankomne måtte tage til takke med et par
klemte ståpladser. Herfra kunne de så sammen med de ca. 150 andre deltagere først høre panelets medlemmer: forfatteren Merete Pryds Helle, filosoffen Steen Nepper Larsen, bogens oversætter Henning Vangsgaard, bogens udgiver, journalist Knud Lindholm Lau. Hver især give et otte minutter langt bud på, hvad gift i sproget er, og senere også deltage i debatten med dem.

“LTI – Det Tredje Riges sprog” skrev Victor Klemperer (1881-1960) på
baggrund af sine egne erfaringer og iagttagelser, som sprogforsker og tysk
jøde, før og under Det Tredje Riges rædselsregime 1933-1945. Han beskriver
i bogen, hvordan sprogets dehumanisering af udvalgte minoriteter førte frem
til nazismens udryddelseslejre.
Selvom det gang på gang blev understreget, at der er langt fra Danmark anno
2011 til den propaganda og det manipulerende sprog, der var med til at bane
vejen for naziregimet og dets forbrydelser, blev der også draget mange
paralleler til de sidste ti års forgiftining og foråelse af sproget under
VKO.
Især sproget og politiken omkring flygtninge og invandrere og dæmoniseringen
af forskellige minoriteter, såvel som af kritik og opponerende holdninger fra
magtens side blev diskuteret. Men også politikere og institutioners held til,
igennem sproget, at fremstå “gode” og “rigtige” – Udlændingeservice fremfor
Udlændingestyrrelsen etc., blev debateret.

Mange i debatten påpegede, at et ekskluderende og voldeligt sprog baner
vejen for et ekskluderende og voldeligt samfund. Der blev opremset talrige
eksempler på manipulation af sproget i de talehandlinger politikerne i
dagens Danmark slipper afsted med. Både panelet og mange i salen efterlyste
derfor en generel kritik af sproget i Danmark, og især en kritisk tilgang
til hvad magten siger, og hvordan sproget bruges og misbruges ekskluderende
og voldeligt.

Da debatten kom til, hvor ansvaret for denne farlige udvikling kan placeres,
og hvad der kan stilles op overfor et forførende voldeligt sprog, var der
noget mere uenighed. Der kom mange bud på, hvor det går galt i forhold til
bevidsthed om, og kritik af, sproget og hvad der kan bruges til at vikle sig
ud af magtens sprog. F.eks at lade være med at ekskludere mennesker ved hele
tiden at kategorisere med betegnelser som f.eks “nydanskere” eller
“1.-2.-3.-generations indvandrere”.

Udover politikernes anvendelse af spin pegede mange også på, at journalister
i dag ikke er i stand til at være kritiske nok, overfor politikernes brug af
sproget. Det problematiske overlap mellem spin/PR-kulturen og
journalistikken, strukturelle problemer omkring, hvem der ejer medierne og
hvilke interesser der påvirker den redaktionelle proces, samt mangel på
kritisk uddannelse, blev nævnt som bud på, hvorfor medierne og dernæst
offentligheden så nemt tager magtens manipulerende sprog og, måske også, politik til sig, på sigt.

Der blev – især fra salen – også peget på, at sproget ikke kun kommer
oppefra og ned, og at det er for let kun at skyde på VKO og medierne. Det
påhviler således enhver, at påvirke det sprog de er en del af og sige fra,
både når det gælder politikere og institutioners manipulerende og f.eks
racistiske sprog – og når de selv blander sig i den offentlige debat – men også
f.eks “når den semi-venstreorienterede, let rødvinssnaldrede bekendte lukker op for jovial små-racisme”.

Anmeldese af LTI på Modkraft

Besøg udgiverens side om bogen