Ny bog om Dansk Folkeparti rammer gaden onsdag

Fra Demos’ omtale af bogen lyder det:

I ‘Stuerent?’ diskuterer en række danske samfundsdebattører og kulturfolk partiet, brandet og konceptet Dansk Folkeparti og dets politikere. Partiets mærkesag er udlændingepolitikken, og retorikken er fremmedfjendsk og antimuslimsk. En konsekvent afvisning af forbindelser til egentlige racistiske
og nazistiske organisationer legitimerer partiets politik – og med en social profil over for bl.a. ældre og dyr fremstår partiet i dag som et midtersøgende parti.

Bidragyderne i bogen er Henrik Jøker Bjerre, Curt Sørensen, Preben Wilhjelm, Mikkel Thorup, Rune Engelbreth Larsen, Rikke Andreassen, Christian Braad Thomsen og Ole Krarup.

Receptionen foregår i Demos’ butikslokaler på Skt. Hans Torv (adressen er Elmegade 27), onsdag den 25. november fra klokken 16-18.

Bogen kan bestilles på Frydenlunds hjemmeside.