Hess-tema: “Disciplineret indsats stoppede Roskilde-marchen”

Længe før fascisterne ankom til Roskilde var byen proppet med antifascister og lokale borgere. Flere knudepunkter på marchruten blev blokeret, og senere på dagen blev nazisterne angrebet med sten og flasker. De blev bogstaveligt talt jaget ud af Roskilde.

ProjektAntifa.dk har haft lejlighed til at snakke med Hans, der i 1995 var medlem i Antifascistisk Aktion, og med til at arrangere modstanden mod nazi-marchen.

Hvad var jeres umiddelbare overvejelser omkring modstanden?

Helt umiddelbart, at den skulle stoppes »by any means necessary«. Og
vi var overbevist om, at det kun kunne lade sig gøre ved en blanding
af folkelig mobilisering og militant modstand. Begge dele gik vi meget
hurtigt i gang med at organisere, og der blev mobiliseret i hele
Norden og Nordtyskland.

Hvorfor var det så essensielt at få stoppet netop den march?

På det tidspunkt var det endnu aldrig lykkedes nazister at marchere i
Danmark, så det hele var tungt ladet med symbolik. Det ville være en
stor sejr for den ekstreme højrefløj at kunne annoncere en
demonstration og gennemføre den uhindret.
Omvendt ville det være en ligeså stor sejr for den antifascistiske
bevægelse at være i stand til at forhindre nazisternes projekt.

Hvilket politisk klima fandt alt dette sted i? Hvordan var holdningen
til nynazisterne på det her tidspunkt?

Nu har nazisterne jo aldrig været specielt populære i Danmark, så det
var ikke fordi der rigtig var nogen, der holdt med dem. Det handlede
mere om, hvor stor ligegyldigheden var ift. dem. Og der var det
afgørende at få »vækket folk« og få dem til at tage stilling – og
helst reagere aktivt – mod nazisterne.
Og så var de officielle myndigheder og
mange politikere meget opsat på, at nazisterne skulle ignoreres og
»ties ihjel«, en holdning der naturligvis velvilligt blev refereret i
pressen.

Ret tidligt anbefalede Roskildes borgmester, at man skulle blive
hjemme den dag. Hvordan reagerede i på det?

Vi argumenterede naturligvis for det modsatte. At det ville være en
fjer i hatten på nazisterne, hvis de fik gaderne i Roskilde for sig
selv og uhindret kunne svinge hagekorset. Og vi ville under ingen
omstændigheder følge hans anbefaling.

Hvilke forskellige aktiviteter skete der den dag?

Det første, der blev gennemført var en fysisk blokade på den
parkeringsplads, hvor nazisterne havde anmeldt deres demonstration til
at starte. Det var en fredelig blokade, som politiet følte sig tvunget
til at fjerne. Men det betød, at en del Roskilde-borgere med egne øjne
så, at politiet arresterede fredelige anti-nazister med det formål at
nazisterne kunne gennemføre deres upopulære march, og det virkede
temmelig chokerende på dem.
Derudover blev pladsen foran Arresten, hvor nazisternes demonstration
skulle ende, også besat, ligesom en gruppe aktivister holdt øje med
stationen i tilfælde af at nazisterne (mod forventning) skulle ankomme
med tog. Desuden var mindre grupper spredt ud forskellige steder på
Sjælland med henblik på at forhindre eller besværliggøre nazisternes
vej til Roskilde.
Sidst, men ikke mindst, var der den store officielle moddemonstration
der havde deltagelse af forbløffende mange Roskilde-borgere.

Der var rigtig rigtig mange lokale borgere på gaden den dag, hvordan
lykkedes det at mobillisere dem?

Primært ved at debatten op til nazi-marchen havde været så intens, at
enormt mange ganske enkelt var utroligt nysgerrige og ikke ligefrem
fulgte borgmesterens opfordring til at blive indendørs. Da de så
oplevede kampklædt politi rive rundt med fredelige antinazister på
p-pladsen foran Vikingeskibshallen, blev de virkelig krænkede og
reagerede overraskende voldsomt, da nazisterne kort efter ankom til
stedet i busser.
Vi havde håbet, at en del af de lokale ville deltage i den officielle
moddemonstration, men at de på den måde tog sagen i egen hånd og
begyndte at kaste sten og flasker efter nazisterne, kom bag på os – og
ikke mindst politiet.

Dagen var en overvældende succes. Hvad var de vigtigste årsager til det?

Først og fremmest fordi utroligt mange mennesker optrådte vanvittigt
disciplineret og ikke lod sig styre af deres følelser, men fulgte de
aftaler, der var indgået på forhånd. Det gav plads til at de lokale
borgere kunne stå for det spontane og »udisciplinerede«, mens de
organiserede holdt deres pladser. Det betød, at politiet mistede
overblikket og til sidst opførte sig temmelig utilregneligt, også
overfor Roskilde-borgerne, som så blev endnu mere hidsige.
Og så var vejret i øvrigt helt fantastisk…